Forøg andres motivation med dit sprog

På en jernbanestation er en mand ved et uheld faldet ned på sporene. Man kan høre at der er et tog på vej ind på stationen, så det haster meget med at få manden op, men han kan ikke rejse sig.

En af de mænd der står på perronen lægger sig ned og rækker hånden ned til manden."Giv mig din hånd" råber han. Men manden nede på sporene nægter. Chokeret råber manden "Giv mig nu din hånd - Der kommer et tog" Manden på sporene nægter stadig, selv om toget er meget tæt på nu.

Pludselig kommer der en tredje mand til og råber "Tag min hånd" og straks rækker manden på sporene hånden op og han bliver reddet lige i sidste øjeblik inden toget kommer buldrende ind på stationen.

Manden der først prøvede at hjælpe siger "Hvorfor tog han imod din hjælp og ikke min?"

"Åhhh - det er fordi jeg kender ham og ved han er ansat ved skattevæsenet. Du sagde "Giv mig din hånd" og det ligger så langt fra ham at give noget. Da jeg sagde "tag min hånd", så var det noget han kunne forstå".

 

Ja - det er en vits, men den illustrerer godt hvordan du kan bruge dit sprog og dine ord som motivatorer. Der skal ofte ikke ret store ændringer til, før du får meget store forskelle.

 

Vitsen er selvfølgelig en overdrivelse, men de allerfleste af os har en stærk ubevidst modstand imod ord som "miste", "tabe", "stoppe" og lignende. Fra vores tidlige barndom har de fleste af os vænnet os til, at associere sådanne ord med noget ubehageligt - mangel eller svaghed.

Og ingen af os kan li at mangle, eller at være svage. Og vi kan heller ikke li tanken om at komme i en situation, hvor vi ikke længere har det vi plejer at have. Også selv om denne ting kan være dårlig og skadelig for os.

Det kan give problemer når du skal af med en vane. Måske hvis du vil "TABE dig" eller "STOPPE med at ryge". Disse ord forhindrer dig i mange tilfælde med at opnå det du gerne vil. Dette sker helt ubevidst - akkurat som skattemanden (undskyld udtrykket) måske ikke var klar over hvorfor han ikke ville række hånden op til den første, der tilbød at redde hans liv.

Her får du to tips til hvordan du kan bruge "Gevinst ord" i stedet for. Disse eksempler handler om vægttab  og rygestop, men tipsene kan bruges på alle områder af livet, hvor du gerne vil motivere andre og ikke kun i forbindelse med terapi.

 

1. Skift fokus fra TAB til GEVINST

Ord skaber billeder og tanker i din bevidsthed, og disse billeder og tanker kan enten motivere dig eller det modsatte.

Du hører sikkert ofte mennesker der taler en masse om tab. Man mister sit kæledyr, sit job, sin ungdom, sin energi. Vi vil også gerne "tabe" os, og "holde op" med at ryge eller spise usundt. Vi beskriver med andre ord de ting vi gerne vil opnå på den mest negative måde. Eller ved at fokusere på det vi IKKE ønsker.

Tanken om at komme af med noget du ikke ønsker kan selvfølgelig motivere dig i nogen grad, men slet ikke så meget som tanken om at få en stor gevinst.

Så hvis du for eksempel gerne til tabe dig, så lad være med at tale om at "tabe dig" eller "miste kilo" så tal i stedet om:

  • blive tyndere
  • få meget mere velvære og energi
  • få meget mere selvtillid
  • genvinde din flotte figur.. og så videre....  kan du se billedet?

Hvorfor tale om at miste noget når du kan tale om noget meget mere positivt.

Når du så f.eks. begynder at tabe dig, så kan du begynde at understøtte udviklingen ved at lægge mærke til hvor meget lettere og strammere du er blevet.

 

2. Se frem til at BLIVE noget nyt og bedre

Jeg tvivler på at den gennemsnitlige larve tænker så meget over det, men i stedet for at tænke på "at holde op med at være en larve" så er det meget bedre at tænke på at "blive en smuk sommerfugl". Her gælder det jo også at det du fokuserer på, vokser.

Prøv at tænke over eksemplet med rygere. Der taler man om at "holde op med at ryge", "smide cigaretterne", og "lægge smøgerne på hylden (så er de jo lette at få fat i igen)". Det handler alt sammen om at miste noget eller stoppe med noget.

Der skal du i stedet fokusere på hvad du/rygeren vil få eller blive:

 

  • Blive et sundt menneske
  • Give kroppen al den ilt den behøver og derved få en meget smukkere og sundere hud, og bedre fungerende organer
  • Se frem til at få meget større velvære

 

Den såkaldte "selvsaboterende adfærd" som vi ser i rigtig mange tilfælde, er oftest bare en frygt for at miste det du er vant til. Det er lidt uhyggeligt at vi sådan kan holde fast i en vane, der er ved at slå os ihjel - men det er en ubevidst beskyttelse mod det ukendte.

 

En måde at komme ud over dette er, at vide hvad der foregår og så bruge dine ord og tanker mere forsigtigt.

 

Om Coach Academy

Coach Academy har leveret online coach uddannelser siden 2003 og har uddannet over 3500 coaches.

Kontakt oplysninger

 

  info (@) coachacademy.dk
 207 Regent Street - London W1B 3HH

 

Coach Academy

Fra bloggen

Coach Uddannelser

  • MCbanner 260 65
  • MBCbanner-260-65
  • STCbanner 260 65

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse og brugervenlighed af vores webside. Alle disse cookies respekterer dit privatliv. Se vores privatlivspolitik under Support. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our Privacy Policy.

Jeg accepterer cookies fra denne webside.