Overrask dig selv - vær urealistisk

Vær urealistisk!

Alle mennesker får nogle gode ideer fra tid til anden. Af og til så kommer der nogle meget store og fantastiske ideer frem i vore hoveder. Ideer der måske kunne blive til noget kæmpestort.

Men hvis du er som de fleste mennesker, så kommer den lille indre kritiker frem - hopper op på din skulder og hvisker dig i øret om alle de ting ved denne plan, der slet ikke kan lade sig gøre. Hvis du fortæller om ideen til andre, så kan du også meget vel risikere at de synes at ideen er et luftkastel.

Så ofte bliver din fantastiske ide hurtigt arkiveret lodret, som værende skør, alt for ambitiøs, og selvfølgelig urealistisk. Og du tænker ”Hvordan kunne jeg da også komme på en så vild idé?". Det ville da aldrig kunne gå”.

 

Lad os lige se lidt nærmere på begrebet UREALISTISK.

 

 

Var det realistisk at John F. Kennedy i de tidlige 60’ sagde at USA i løbet af 10 år ville have en mand på månen? Før da var det en meget almindelig talemåde at sige at ”Det er lige så urealistisk, som at komme til månen”.

Hvis jeg for 15 år siden havde sagt til dig at millioner af mennesker ville sende elektronisk post til hinanden, og at vi ville gøre masser af forretninger over nettet, ville du så ikke have sagt til mig at det var urealistisk? Eller hvad nu hvis jeg havde sagt, at der ville blive sendt milliarder af sms hvert år.

Var det den gang realistisk at tro, at man kunne klone dyr, og få nøjagtige kopier af, for eksempel får. Eller at man du kan forudsige sygdomme via DNA?

Du må indrømme at tidligere så ville sådanne ideer, have været dømt ude som helt urealistiske. Og alligevel så er de nu en meget stor del af vores hverdag. Prøv bare at tænke på, hvor mange af de ting du har i dit liv i dag som var utænkelige - bare da dine forældre var unge.

Udviklingen går hurtigere og hurtigere - hvilke ”urealistiske” ting ser vi mon i årene fremover?

Hvordan blev alle disse ”urealistiske” ting alligevel gjort ”realistiske”?

Det var ene og alene fordi nogle mennesker var modige nok til at tænke udenfor de normale rammer og turde tænke STORT. Meget stort endda. Og så havde de vedholdenheden til at få disse visioner gjort til virkelighed – uanset modstanden.

Tænk lidt over det, og prøv at tænke på, om du har haft (eller har) nogle ideer du har opgivet som urealistiske? Eller mål som du tøver lidt med – netop fordi du, eller dine omgivelser, har besluttet dig for at de er urealistiske.

Lær at give effektiv feedback

Tips til at give effektiv Feedback

En god leder og coach accepterer ikke, at der er noget der hedder fejltagelser og nederlag. De vender disse og ser dem som muligheder for at lære og udvikle sig. Vi lærer jo som bekendt ikke så meget af vore succeser, som vi gør af vore fejltagelser.

Derfor er det vigtigt at man kan give en effektiv feedback omkring problemer og adfærd. Det gælder lige meget om du er leder, coach, eller hvis du skal give ffedback til dine kolleger.  Den model vi her viser dig vil kunne hjælpe dig med at give feedback på en måde så det hjælper modtagerne med at lære og ændre sig. Feedback kan både bruges til at understøtte en positiv adfærd, og til at ændre en ikke ønsket adfærd. I denne tekst bruger vi betegnelsen ”problem”.

Som leder eller coach har du ansvaret for at skabe et miljø hvor det at give og modtage feedback er normen. Sunde og effektive teams udveksler feedback mellem alle medlemmer. Det er ikke kun chefen der giver medarbejderne feedback. Den slags envejs kommunikation hører forhåbentlig kun fortiden til.

 

De følgende gode råd giver dig et overblik over de forskellige elementer i en effektiv, og god feedback. Målet er at give feedback på er respektfuld og konstruktiv måde, således at din feedback også bliver modtaget. Feedback der ikke bliver modtaget, er jo ikke feedback.

Om Coach Academy

Coach Academy har leveret online coach uddannelser siden 2003 og har uddannet over 3500 coaches.

Kontakt oplysninger

 

  info (@) coachacademy.dk
 207 Regent Street - London W1B 3HH

 

Coach Academy

Fra bloggen

Coach Uddannelser

  • MCbanner 260 65
  • MBCbanner-260-65
  • STCbanner 260 65

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse og brugervenlighed af vores webside. Alle disse cookies respekterer dit privatliv. Se vores privatlivspolitik under Support. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our Privacy Policy.

Jeg accepterer cookies fra denne webside.