Udfordringer gør dig stærkere

Torsk er en delikatesse over store dele af verden. Et af de cod fishsteder hvor man kan fange rigtig gode torsk, er på Amerikas nordøstkyst.
De torsk man fangede ville man jo gerne kunne sende videre til andre steder i USA.
Men de forsøg man gjorde for på at sende fiskene ud på de fjerne markeder glippede. Fiskene smagte simpelthen ikke så godt når de nåede frem.
Man prøvede at sende dem frisk fangede men det hjalp ikke. Man prøvede at hurtigfryse dem - det hjalp heller ikke. De smagte ikke rigtigt som de skulle.

Så fandt fiskehandlerne på at sende fiskene levende i store tanke med havvand, men det blev endnu værre. Det var ikke kun rigtig dyrt, men torskene mistede også deres gode smag, og kødet blev blødt og smattet. Måske fordi torskene blev køresyge :-) .

Men så kom en eller anden på en rigtig kreativ ide. Torskene blev sat levende i tankene med deres naturlige fjende Havkatten. Fra at torskene forlod deres fangststed på østkysten, og til de nåede deres destination - måske helt ude på vestkysten - blev de konstant jagtet rundt i tankene af havkatten.

Og som du måske har gættet, ja så ankom torskene nu til fiskemarkederne med en næsten bedre smag end hvis man havde smagt dem ude på østkysten, hvor de blev fanget.

Det som det konkurrence prægede og udfordrende miljø gjorde ved torskene, sker jo også med os mennesker. Konkurrence og udfordringer gør dig endnu bedre. De får dig til at vokse.

Men alligevel er rigtig mange mennesker bange for konkurrence. Måske er det af frygt for at miste, men måske kan det også være at de ikke føler de er så godt forberedt som konkurrenterne.
De er ikke villige til at gøre det der skal til for at blive lige så gode - arbejde nok for det, lære mere, eller ofre den tid og indsats der skal til.

Måske mister de modet fordi andre får det til at se let ud. Man skal jo bare tænke på at andre har det ligesom en selv. De er sikkert akkurat lige så usikre som du er - og de har sikkert knoklet hårdt for at nå der til hvor de er i dag. Men det kan du bare ikke se.
 
Selvfølgelig kan jeg godt li at være den bedste - hvem kan ikke det? - men jeg er jo også så realistisk, at jeg ikke tror på at det at vinde, er alt her i livet.
Du kan ikke være bedst i det hele, og vinde alt, men du kan være en af de bedste til det du er god til.

Der er ikke nogen undskyldninger for ikke at "give it your best shot" - at yde dit allerbedste.  Og hvis du gør det, så vil du opleve at du mere end ofte bliver en vinder. Hvorfor det? Fordi alt for mange mennesker desværre ikke formår at leve op til deres fulde potentiale.

Og her skal du lige have in mente at det, at du bliver en vinder i livet - ikke behøver at betyde at der er andre der taber. Rent teoretisk så kunne vi jo alle være vindere på hvert vores område.
En gang imellem kan det være svært at få skubbet sig selv i gang, og give alt man har i sig uden hjælp.

Hvorfor tror du også at atleter og skuespillere bruger coaches for at forberede sig til en kamp, eller en stor rolle?
Det er fordi de gerne vil yde deres allerbedste.

I dag benytter vi coaching i masser af forbindelser - og et sted hvor coaching er et fantastisk redskab er i organisationer.

Alle kan bruge en coach - også selv om man er oppe i toppen. Hvorfor skulle en top tennisspiller som Serena Williams ellers have en coach? Af den samme grund som alle andre professionelle har det:

1. Du kan ikke se dine egne fejl.
2. Hvis du ikke bliver bedre - så bliver du dårligere.

Dit drive til at blive bedre og bedre er ofte den eneste fordel du har.
Der er altid nogen der har flere penge, flere ressourcer, flere forbindelser eller mere erfaring.
Du vil altid skulle konkurrere med større firmaer, smartere mennesker, eller mindre etiske organisationer.

I stedet for at ærgre dig over disse udfordringer, så brug dem i stedet til at blive endnu bedre.

Organisationer, virksomheder, og privatpersoner har virkelig brug for coaching. Enten eksternt, eller ved at uddanne deres medarbejdere i coaching.
De organisationer der ser dette, har en kæmpe fordel overfor havkatten (udfordringer/konkurrenten).

Det at gøre coaching til en integreret del af organisationen har kæmpe fordele. Prøv for eksempel at læse her.

Så moralen er - du kan sagtens svømme med havkatten og blive endnu bedre. Udfordringer kan være rigtig ubehagelige (det er de nok også for torskene) og hamrende hårde - men husk at det er der du bliver bedre og vokser.
Så vær taknemmelig for alle de udfordringer og konkurrenter du kommer ud for. De er der egentlig kun for at hjælpe dig med at blive endnu bedre.
 
 

Om Coach Academy

Coach Academy har leveret online coach uddannelser siden 2003 og har uddannet over 3500 coaches.

Kontakt oplysninger

 

  info (@) coachacademy.dk
 207 Regent Street - London W1B 3HH

 

Coach Academy

Fra bloggen

Coach Uddannelser

  • MCbanner 260 65
  • MBCbanner-260-65
  • STCbanner 260 65

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse og brugervenlighed af vores webside. Alle disse cookies respekterer dit privatliv. Se vores privatlivspolitik under Support. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our Privacy Policy.

Jeg accepterer cookies fra denne webside.