Få det ud af det nye år du gerne vil

Hvordan får du det ud af det nye år som du gerne vil?new-years-resolution

Hvert år laver rigtig mange mennesker en masse nytårsforsætter. Ofte så handler disse om vaner vi gerne vil af med, eller vægt vi gerne vil af med.
Desværre så er disse forsætter glemt meget hurtigt, og meget få af dem overlever til efter marts. En af de væsentligste grunde til dette er at det er hulens svært at komme af med dybt indgroede vaner. Det med en ”kold tyrker” lige efter en dejlig jul, er ikke noget vi er så tossede med.

Set fra den positive side, så er der jo smukt at stå nytårsaften og se ind i det nye år med alle disse positive intentioner om at gøre det nye år endnu bedre, end det gamle.

Derfor så er det meget bedre at gøre disse forsætter til noget mere håndgribeligt som mål. ”Ja tak” siger du så nok. Det siger alle lige nu, men læs nu videre, for det kunne være der var nye vinkler på det her.

 

Jeg mener at mål er bedre end nytårsforsætter fordi:

Nytårsforsætter er faste, men Mål giver plads til en udvikling

Nytårsforsætter er ofte faste: ”Jeg vil blive bedre til at komme op om morgenen” ”Jeg vil holde op med at spise Junk food”, og  ”Jeg vil træne 4 gange om ugen”.
Dette er ret store ændringer, og det kan være svært at gøre uden en tid til at bygge dem op. Det svarer lidt til at springe op fra sofaen og ville løbe en maraton. Det er på forhånd dømt til at mislykkes.

Mål – derimod – kan bygges gradvist op. Begyndende med små babyskridt, og så gradvist bygges op i hyppighed, længde, sværhed og så videre. Det giver en meget større chance for succes.

Mål giver en følelse af succes – I modsætning til fiasko

Mål giver dig en retning at gå efter, og med de små skridt du kan tage imod dit mål, så kan du føle allerede fra dag ét, at du er på rette spor. Og du kan hele tiden have noget at glæde dig over. Det giver dig energien til at fortsætte og nå endnu et skridt, og så et skridt mere.....  
Når du har brudt et nytårsforsæt, så er det meget lettere at føle det som endnu en fiasko. ”Sådan går det jo hvert år” tænker du.

Omfanget af ændringerne

Nytårsforsætter kan ofte svære at leve op til, og derfor bliver de hurtigt droppet og glemt. goal5Med mål er det lidt anderledes. Hvis det du har planlagt viser sig at være svært at udføre, så kan du droppe den plan og ændre strategi – men uden at slippe selve endemålet. Du vælger bare en anden vej derhen.  

For eksempel så forestil dig du gerne vil have en vane med at træne, så du kan komme i bedre form. Det kan være du har lavet et nytårsforsæt med at gå i fitnesscenter fem gange om ugen for ”nu skal der ske noget”.
Men hvad nu hvis du finder ud af at du hader at gå i fitness center? Så vil du sandsynligvis ikke holde fast i dit nytårsforsæt.
Hvis du i stedet sætter et mål om at tabe dig x antal kilo og komme i en bedre form, så kan du jo godt droppe fitness centret, og træne på andre måder. Du kan så i stedet vælge at løbe, cykle, eller gå lange ture. Derved kan du alligevel nå det mål du satte dig – og ikke få et nederlag.


Så derfor mener jeg at mål er meget bedre end nytårsforsætter, når du vil lave ændringer.


Her får du lige tre små tips til at gøre dine mål endnu bedre:

 

Tænk på fremtiden

Tænk over hvordan dit ideelle liv ser ud og hvor du gerne vil være om to, fem, eller måske endda ti år. Se på om dine mål bringer dig hen imod denne vision eller væk fra den. Hvis du har denne større vision om hvor dine mål på et tidspunkt bringer dig hen, foran dig hele tiden, så vil du være meget mere motiveret til at overholde dine planer.

Lav i bredere mål – hellere end specifik adfærd

For eksempel så giver et mål om ”at få et mere stressfrit liv” mere plads til vækst end ”dyrke yoga hver morgen”.
Selvfølgelig skal målet om at skabe en mere stressfri tilværelse brydes ned til mere specifikke mål. Men det giver alligevel mere plads til at eksperimentere, og det tillader dig at ændre kurs, hvis du på et tidspunkt finder ud af at du ikke bryder dig om at dyrke yoga.

Tænk over hvad du gerne vil TILFØJE dit liv – frem for at tænke på hvad du gerne vil

For eksempel, i stedet for at sætte et mål med at “Spise mindre usundt mad”, så beslut dig i stedet for at “Spise mere sund mad”.
Det er de færreste af os, der kan lide at der bliver taget noget fra os. Du kan ubevidst godt komme til at føle mangel, hvis der bliver taget noget fra dig (mindre usund mad). Derfor er det bedre at tilføje noget godt (Mere sund mad). Målet er jo egentlig det samme, men det føles bare meget mere positivt.

Du ved jo også, at det du fokuserer på vokser, så derfor er det bedre at fokusere på den sunde mad. Hvis du fokuserer på den usunde mad, så kommer der jo bare mere af den. Også selv om du siger ”mindre usund mad”. Det din underbevidsthed opfanger er ”usund mad”.

Det er også altid lettere at få en ny vane (Sund mad) end at stoppe en vane.


Så snart du har sat dine mål, så sørg for at holde dem helt fremme i din bevidsthed. Få dem ind i din kalender, på din computer, eller andre steder hvor du bliver mindet på dem.
Beløn dig selv med et eller andet småt fordi du holder dig til planen. Gør dette indtil du begynder at se resultater og at disse fremskridt bliver en belønning i sig selv.
Og husk på, at ændringerne ikke kommer i løbet af et par dage, men i takt med at du arbejder mod det mål du har valgt. Sådan nogen ændringer er også meget mere holdbare end hvis de kom med et snuptag.


Husk også at nyde processen.

 

Om Coach Academy

Coach Academy har leveret online coach uddannelser siden 2003 og har uddannet over 3500 coaches.

Kontakt oplysninger

 

  info (@) coachacademy.dk
 207 Regent Street - London W1B 3HH

 

Coach Academy

Fra bloggen

Coach Uddannelser

  • MCbanner 260 65
  • MBCbanner-260-65
  • STCbanner 260 65

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse og brugervenlighed af vores webside. Alle disse cookies respekterer dit privatliv. Se vores privatlivspolitik under Support. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our Privacy Policy.

Jeg accepterer cookies fra denne webside.