Markedsføring del 4 - Sælg udbytte og ikke egenskaber

 

Du skal sælge FORDELE og UDBYTTE – ikke egenskaber

Markedsføring for coaches og konsulenter - lektion 4

I dette afsnit skal vi se på egenskaber og udbytte. En egenskab er det din coach eller konsulentforretning tilbyder. Det kan være: Forretningsrådgivning, motivation, eller karriererådgivning og lignende.

Egenskaber kan også være den måde du tilbyder dine services på. Er det meget forretningsorienteret, eller ung frisk måde (ikke dermed sagt at vi forretningsfolk ikke kan være unge og friske).

 

Det med at finde ud af egenskaberne ved din coach/konsulentforretning er relativt let – og desværre så stopper mange også der, og mener det må være nok til at kunderne/klienterne kommer væltende.

 

Meeeeen – der skal mere til. Du skal have fat i UDBYTTET eller FORDELENE ved dine services.

 

At finde UDBYTTET eller FORDELENE er en del sværere. Men det er det, der får dine kunder til at købe af dig. Der er INGEN der køber på grund af egenskaber. De køber fra dig fordi de får et UDBYTTE eller nogle FORDELE af det.  For eksempel at du gør noget lettere for dem, eller at du løser problemer for dem.

 

For konsulenter og coaches, så vil udbyttet hovedsageligt kunne opdeles i to brede kategorier. Konsulenter tilbyder som regel et udbytte der kan gøre klienterne mere succesfulde og effektive. Coaches kan for eksempel tilbyde et udbytte der gør dig mere lykkelig.

 

Du skal være meget specifik når det handler om udbytte/fordele. Din målgruppe kan normalt hjælpe dig med at finde frem til nogle gode solide fordele (udbytte) ved det du tilbyder. Ikke direkte måske, men du kan finde ud af meget ved at analysere dem.

Hvis du for eksempel tilbyder life coaching til folk der lige er gået på pension, så er udbyttet jo ikke ”Coaching vil gøre dig gladere”.

 

Så kunne udbyttet af at købe coaching af dig for eksempel være: “Life coaching vil gøre hver eneste dag spændende og interessant, også længe efter du er gået på pension”.

 

På samme måde, så vil det også godt kunne blive op ad bakke for din konsulent virksomhed, hvis det bedste bud på et udbytte er: ”Vi vil gøre din forretning mere succesfuld”.

 

De fleste konsulenter siger at de gør deres klienter mere succesfulde, så der må du byde ind med noget bedre for at skille dig ud fra mængden. Det handler mere om HVORDAN du vil gøre det – og ikke mindst, hvad er det der gør dig ANDERLEDES, end alle de andre konsulenter.

 

For eksempel: Lad os sige du er en ung smart forretningskonsulent. Din fordel kan være at din rådgivning ikke er kedelig. Ingen lange regneark, ingen søvndyssende rapporter med grafer og anbefalinger. Næ – du giver hurtige, interessante, nytænkende og hurtigt implementérbare løsninger. At arbejde med dig er som at tale med sin bedste ven. Den ven der tilfældigvis ved en hulens masse om det at drive forretning.

 

Hvis du går helt fast i det med at finde ud af hvad UDBYTTET/FORDELENE er, så forestil dig du taler med et tre år gammelt barn. Du ved man skal altid høre sandheden fra små børn eller fulde folk. I denne forbindelse er et barn nok det bedste.

 

Samtalen vil komme til at indeholde en masse ”hvorfor’er” og er du en utålmodig person, så vil du sikkert til sidst prøve at tilbyde barnet et stykke slik for at gå hen og lave noget andet. Men hold ud – for det er en vigtig snak.

Prøv at forklare barnet, hvad det er du sælger eller tilbyder:

"Fordi det er værdifuld information."

"Og?" siger barnet, mens han piller næse.

"Ja- øhhh – min hjælp kan hjælpe mennesker med at få et bedre job."

"Hvorfor skal de det?" siger det charmerende barn, mens han prøver at slikke på sin egen albue.

"Når mennesker har bedre jobs, så får de også flere penge til at købe det de vil, og så bliver de gladere.”

…og sådan kan denne snak blive ved i en uendelighed. Det er coaching på sit helt basale niveau.

Denne snak kunne ende med at du kom frem til, at din karriere coaching hjælper mennesker med at tro på at de er gode nok til at kunne gå efter deres drømmejob/karriere. Du giver ikke kun dine klienter en masse opgaver, og så lader dem klare sig selv. Du gør arbejdet helt færdigt, så når klienterne forlader dig, så VED de at de er værdige til dette ny job, og det næste job derefter, og det firma de vil starte efter dette.

Så – viola - der er udbyttet af den karriere coaching du  tilbyder: ”Det fjerner din frygt for ikke at være god nok”. Og det er en rigtig god fordel

Så find frem til mindst fem fordele ved at bruge din coaching eller konsulent bistand. Om det så betyder at du skal ud og søge råd fra en treårig.

For det her er rigtig vigtigt for dig og din forretning.

Om Coach Academy

Coach Academy har leveret online coach uddannelser siden 2003 og har uddannet over 3500 coaches.

Kontakt oplysninger

 

  info (@) coachacademy.dk
 207 Regent Street - London W1B 3HH

 

Coach Academy

Fra bloggen

Coach Uddannelser

  • MCbanner 260 65
  • MBCbanner-260-65
  • STCbanner 260 65

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse og brugervenlighed af vores webside. Alle disse cookies respekterer dit privatliv. Se vores privatlivspolitik under Support. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our Privacy Policy.

Jeg accepterer cookies fra denne webside.