Markedsføring del 5 - Gør det selv marketing

Gør det selv markedsføringsplanen

Markedsføringskursus for coaches og konsulenter - lektion 5

Velkommen til femte – og sidste del af dette lille kursus i markedsføring for coaches og konsulenter. Vi er nu nået til enden af vores lektionsplan, og det er her vi skal samle op på det du har lært, og føre det ud til handling = penge på din konto.

Gør det selv marketing. Det betyder at alt det du læser i denne lektion er noget du kan bruge med det samme. Og det bedste er at det er billigt/gratis.

 

Mange bliver lidt nervøse når de hører ordet MARKETING.  Men det er ikke nødvendigt, for du skal jo ikke til at lave en million kampagne for din forretning.

 

Her er hemmeligheden : Start i det små. Og hvis du ikke har så mange penge – så er SMÅT et godt sted at starte.

 

Så hvad betyder det så at starte småt?

 

Du kan for eksempel begynde med at sende en email til dem du kender. Prøv ikke at sælge noget til dem – bare fortæl om det du kan – og brug de tips du har fået fra de tidligere lektioner til at indflette dine USP, og fordele.

Det tager kun nogle få minutter hver dag. Hvis du gør det hver eneste dag, så kan du have udvidet dit erhvervsnetværk til måske hundrede mennesker i løbet af nogle måneder. Det er marketing i det helt små, og det er jo ikke skræmmende – vel?

Begynd at tænke på gode ideer til, hvordan du kan markedsføre din forretning. Sæt dig nogle store mål, og lav brainstorm på hvordan du kan nå dem.

Lad os sige du vil have fem nye klienter  i slutningen af måneden. En lille – og ikke mindst billig – måde at gøre det på, er at møde op til events (møder, foredrag, netværksarrangementer osv) hvor du ved din målgruppe kommer. For du har jo helt styr på din målgruppe, og hvad du skal gøre for at sælge til dem – det lærte du tidligere – ikke sandt.

 

Hvis deltagerne er jobsøgere – ja så er der jo en stor chance for at de kunne bruge en job-coach. Hvis det er ledere, så er der en god chance for at du kan finde klienter til f.eks. business coaching.

Sæt dig et mål at prøve at finde et passende event mindst en gang om ugen. Ud over at få en masse pindemadder, eller sandwiches, så får du også tonsvis af forretningskontakter. Så det er jo en ren WIN-WIN situation.

 

Så hvad planlægger du at gøre – og hvordan planlægger du at gøre det?  Sæt nogle større mål og opdel dem i mindre skridt. Altså ting du kan gøre i løbet af kort tid.

Sæt disse delmål ind i din kalender, og sæt en deadline for dem alle. Du vil ikke bevæge dig fra 0 til 100 på 6,7 sekunder, men hvis du planlægger det ordentligt, så kan du hurtigt nå gode resultater.

 

Hvad kan du så gøre lige her og nu? Her er der nogle forslag til inspiration:

 

  • Du kan få dig selv et website. Mange steder kan du oprette sådan nogle gratis, eller for en ret lav pris.
  • Lav visitkort der også viser hvad du tilbyder (Husk UDBYTTE og ikke EGENSKABER)
  • Du kan netværke r…. ud af bukserne. Både for at få ny klienter og folk der kan hjælpe dig på anden made. Det vil nok være fra dit netværk du får de fleste klienter. Lad være med at tro at annoncer giver nogen form for resultater. Det gør de meget sjældent når det handler om coaching/konsulenter, så spar hellere de penge til noget andet.
  • Få fundet frem til et USP der virkelig sparker røv.
  • Lav en blog med gode tips inden for dit område. Skriv kommentarer på relevante blogs – og lav evt. link til din egen blog. Husk du må ikke skrive salgstekster i kommentarerpå blogs, for så bliver du rigtig upopulær. Du skal skrive nogle kommentarer der viser at du er ekspert på området – og derved vil du kunne tiltrække klienter.
  • Du kan finde frem til steder, hvor du finder personer fra din målgruppe. Vær rigtig kreativ her, og tænk uden for boksen. Du er jo coach eller konsulent, så det skulle jo være let nok for dig.
  • Tilbyd gratis prøvesessioner hvis du er coach. F.eks. 15-20 minutters prøvelektion pr. telefon.
  • Find dit speciale – det med at du kan coache alle for altid – det sælger altså ikke. Du skal fremstå som ekspert på området, og det er altså ikke nok at være ekspert i at coache/at være konsulent. Der skal mere skarphed til her. Så find din niche, så du virkelig kan skille dig ud, og være eksperTEN på dit område.

 

Hvis du stadig ikke synes du kan komme videre, så kig rundt på nettet, læs bøger om markedsføring, og se hvad andre gør.

 

Held og lykke med det.

 

Om Coach Academy

Coach Academy har leveret online coach uddannelser siden 2003 og har uddannet over 3500 coaches.

Kontakt oplysninger

 

  info (@) coachacademy.dk
 207 Regent Street - London W1B 3HH

 

Coach Academy

Fra bloggen

Coach Uddannelser

  • MCbanner 260 65
  • MBCbanner-260-65
  • STCbanner 260 65

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse og brugervenlighed af vores webside. Alle disse cookies respekterer dit privatliv. Se vores privatlivspolitik under Support. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our Privacy Policy.

Jeg accepterer cookies fra denne webside.