Få dine klienters opmærksomhed - elevatortalen

Lav en inspirerende og interessant elevatortaleelevator-pitch1

Ligegyldigt hvad du laver, så er der altid skønt (og vigtigt) at du kan fortælle andre, hvad du laver. Det er også vigtigt at du kan gøre det hurtigt og præcist, så dem du fortæller til ikke "zoner" ud imens.

Du kan aldrig vide hvor du møder din nye store klient, kunde, eller forretningspartner.
 
Det kan være til en reception, et seminar, eller måske i en elevator. Når det sker så skal du være i stand til skyde din præsentation af lige fra hoften.
Og for det meste har du kun 10-30 sekunder til at forklare hvem du er, og hvad du laver. Og ikke mindst hvad fordelen er ved at tale endnu mere med dig og høre om alle de fantastiske ting du kan tilbyde.

Kan du det?

Hvis svaret er nej så fortvivl ikke. Det er nemlig de færreste der kan det, så måske skulle du læse videre og få forfinet og tilpasset din "elevatortale", så den sidder lige i skabet hver gang.

Det gode ved at have en elevatortale (eller præsentation) klar på din mentale hylde er at du med sikkerhed i stemmen - lynhurtigt kan forklare hvad du laver og for hvem.

Og hvis din elevatortale er rigtig god, så vil andre også bruge den, når de skal fortælle andre om hvad du laver.

Næste gang der er en der spørger dine venner "Hvad er det egentlig han/hun laver?", så kan de let svare "xx hjælper små og mellemstore virksomheder med at få mere PR".
 
 
 

Så nu er det din tur

Hvad gør du (eller vil gøre) og for hvem - og hvad er der specielt ved det. Skriv din elevator tale ned ved at bruge følgende formel: Jeg hjælper Y med X og fordelen ved det er XX.

Hvis den ikke er inspirerende og animerer andre til at spørge "Nej det lyder spændende - fortæl mig mere om det " så kan det være du skal spørge dig selv om din målgruppe er for bred.

Det kan være du siger "Jeg hjælper firmaer med deres team kommunikation". Men den forklaring kan godt være for bred til at den er interessant.
Den skiller sig da i alle tilfælde ikke særligt meget ud fra alle andre.
Derfor skal du være endnu mere specifik. Hvilke virksomheder hjælper du? Hvilken branche?

Derfor er en sætning som denne endnu bedre: "Jeg hjælper virksomheder indenfor bioteknologi med at forbedre deres team kommunikation".

Nu ved dine tilhørere at du er specialist i at hjælpe teams i bioteknologi virksomheder med at blive bedre til at kommunikere.
Men hvilke fordele er der ved det? Hvad får JEG ud af at samarbejde med dig?

Derfor skal du også have med i din elevatortale hvilke resultater du hjælper disse virksomheder med at opnå?

Et godt eksempel på dette kunne være: "Medarbejderne i de teams jeg hjælper bliver bedre til at komme ud over deres personlige konflikter, og derved få markedsført deres produkter hurtigere - og disse produkter redder liv."

Så er der lukket op for en nærmere samtale om emnet - forudsat selvfølgelig at den du taler om er i biotech branchen - eller lignende.

Husk at fokusere på hvad man får ud af det som klient eller kunde hos dig - og IKKE hvordan du gør det.
Der er ingen der køber konsulentbistand, coaching, undervisning eller lignende.
Vi køber LØSNINGER PÅ ET PROBLEM.
 
Mange falder i og fortæller stolte om alle egenskaberne ved det de gør - men det får ikke kunder i butikken.
 
Det du skal gøre er, at fortælle hvad de får ud af at arbejde med dig. Hvilke problemer du løser, eller hvilke fordele de får ud af det.
De fleste er hamrende ligeglade om det du laver er coaching, konsulentbistand, rådgivning, undervisning - eller whatever. De tænker kun på"Hvilke problemer kan du løse for mig?".
 

 

Test din elevator tale

Nu ved du hvordan du sammensætter din elevatortale. Når du har lavet den, så er det en rigtig god ide at teste den på folk omkring dig, og bede dem om ærlig feedback.
 
 
 
 
Al den feedback du får, kan du bruge til at få din elevatortale gjort endnu mere perfekt, og klar til at skyde af, når du møder potentielle klienter/kunder.
 
 
Hvis du har brug for mere inspiration til hvordan du finder frem til fordelene ved det du laver, samt andre omkring markedsføring, så tag et kig på mine blogindlæg om markedsføring for konsulenter og coaches.
 
Du se alle disse blogindlæg HER.
 

Om Coach Academy

Coach Academy har leveret online coach uddannelser siden 2003 og har uddannet over 3500 coaches.

Kontakt oplysninger

 

  info (@) coachacademy.dk
 207 Regent Street - London W1B 3HH

 

Coach Academy

Fra bloggen

Coach Uddannelser

  • MCbanner 260 65
  • MBCbanner-260-65
  • STCbanner 260 65

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse og brugervenlighed af vores webside. Alle disse cookies respekterer dit privatliv. Se vores privatlivspolitik under Support. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our Privacy Policy.

Jeg accepterer cookies fra denne webside.