Tips til et enklere liv


Tips til at gøre dit liv enklere og mindre stresset

Mange af os bruger en masse tid og energi på ting der egentlig ikke er nødvendige.
 

  • Hvordan gør man sit liv mere enkelt, og mindre stressende?
  • Hvor megen tid bruger du fordi du ikke kan finde ting?
  • Hvor meget tid bruger du på at tænke over ting du ”skulle” gøre?
  • Hvor meget tid bruger du på at have det sjovt?


Vi gør ofte vort liv mere kompliceret end vi behøver, og mange har en tendens til at føle at deres liv skal være fyldt op til maksimum. Vi fylder vore liv med aftaler og opgaver og samtidig undrer vi os over hvorfor vi bliver så stressede og utilfredse.
 
Jeg taler ofte med mennesker der siger at de har så travlt, og at de er så stressede at de næsten ikke kan overkomme deres arbejde mere. Når man så ser nærmere på det, så er deres fritid fyldt op til bristepunktet med middagsaftaler, foreningsarbejde, fritidsaktiviteter, ting der skal laves på huset og masser mere. Der er simpelthen bare ikke afsat tid til at rekreere og bare gøre ingenting. Der er ikke plads til at gøre det man bare lige føler for - til at være impulsiv.

Mange gange så er det ikke ens job der dræner en for energi. Det er alle de andre ting man fylder på, som gør at man ikke har overskud til at være 100% til stede.
 
Her er nogle små tips til hvordan du kan gøre dit liv lidt mere simpelt og mindre stressende.
  
Udvid dine grænser
Der er i orden at sige nej. Hvis du ikke har det godt med at tage ansvaret for en opgave, eller et eller andet der ikke føles rigtigt for dig, så lad være med at gøre det. Vi kommer ofte i vanskeligheder fordi vi ikke følger vore inderste følelser om en ting. Meget ofte fører det os ned af det forkerte spor. Lær at lytte til din intuition. 
  
Drop dine gamle huskelister
Hvis du har opgaver på din liste der er mere end et par måneder gamle, så drop dem. Slip af med de opgaver som du bliver ved med at udsætte fordi du altid finder noget mere spændende at lave. Hvis du ikke har gjort det nu, så er de ikke vigtige nok, og de dræner dig bare for energi.
  
Fjern rodet
Hvor megen tid bruger du på at lede efter dine ting? Har du en masse ting du lige så godt kunne smide væk? Det kan være på kontoret, eller hjemme. Jo mere rod der er jo mere stresset føler du dig sandsynligvis. Jeg skriver sandsynligvis for der er enkelte mennesker der lever fint i rod. Det er også meget forskelligt hvor meget rod der skal til før vi bliver irriterede.
Men det gælder for alle at hvis der er en vis grad af orden, så glider tingene lettere. Det kan også være at der bliver mere plads til at ny og spændende ting kan komme ind i dit liv.
  
Udvikl dine værdier
Definér hvad dine personlige værdier er, og lev efter disse værdier. Ofte føler vi os ude af balance fordi vi ikke lever efter vore inderste værdier. Hvis din højest prioriterede værdi er familie og hjem, og dit arbejde kræver dig 65 timer om ugen, så lever du ikke efter din værdi. Så er det måske ikke så underligt at du føler dig ude af balance.
Når du bliver helt klar over hvad det er der betyder noget for dig i livet, så er det også lettere at give slip på det der trækker i den anden retning.
  
Kig på dine overbevisninger.
Hvad er dine overbevisninger? Nogle af dem kan meget vel begrænse din mulighed for at give slip på opgaver og projekter der ikke giver dig nogen værdi. Hvis du er overbevist om at du skaber værdi ved at have travlt hele tiden, så vil du altid arbejde hårdt. Hvis du er overbevist om at du ikke har evnerne til at have dit eget firma, så får du det heller aldrig. Husk på at vi altid leder efter ting/hændelser i vore liv der kan understøtte vore overbevisninger. Du kan også læse om det i Coach Academy Nr. 18 


 

Om Coach Academy

Coach Academy har leveret online coach uddannelser siden 2003 og har uddannet over 3500 coaches.

Kontakt oplysninger

 

  info (@) coachacademy.dk
 207 Regent Street - London W1B 3HH

 

Coach Academy

Fra bloggen

Coach Uddannelser

  • MCbanner 260 65
  • MBCbanner-260-65
  • STCbanner 260 65

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse og brugervenlighed af vores webside. Alle disse cookies respekterer dit privatliv. Se vores privatlivspolitik under Support. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our Privacy Policy.

Jeg accepterer cookies fra denne webside.