Tips til et enklere liv 2

 

Tips til at gøre dit liv enklere og mindre stresset - Del 2

Prioriter – Hvad er væsentligt
Fastlæg en eller to større ting du vil opnå de næste måneder indenfor din karriere, forretning, hjemmeliv, forhold, eller dig selv. Arbejd kun med disse prioriteringer.
Hvis dit mål er at få et nyt produkt projekt op at køre så koncentrer dig så vidt muligt om det. Det er der du skal fokusere de ressourcer du har til rådighed. Det kan selvfølgelig være du har andre opgaver der også skal håndteres. Det er meget let at blive distraheret fra din prioritering, fordi der er så meget spændende der ude der inspirerer og interesserer dig. Du ved hvor ofte man bliver distraheret. Internettet er et godt eksempel. Man leder efter informationer man skal bruge, og så er der lige noget andet er virker interessant.
Hvad sker der? Tiden går og man får ikke gjort det man oprindeligt havde planlagt.
 
Når ny og spændende ideer viser sig så smid dem ikke væk. Lav en idé bog og gem dem der i. Også de lidt mere ”way-out” ideer, for de er ofte de bedste.
En god ide er at holde alle de nye tilbud eller muligheder op imod ens mål og sige: ”Hjælper det her mig imod mit mål, eller væk fra mit mål?” Får det dig væk, så drop det, eller gem det til der er tid til det.
 
Hvis du meget ofte bliver distraheret og ledt væk fra dine oprindelige planer, så er der måske en grund til det. Du skal måske se kritisk på hvad det egentlig er du gerne vil. 


 
Giv dig selv lov til at slappe af
Vi lever i en kultur hvor det at slappe af er det samme som at være doven. Derfor har mange af os skabt liv der er så fyldt op, at de slet ikke giver os tid til at tænke. Der er en anden måde at gøre tingene på. Slap af, og lad op. Ofte så ser man at man får lavet meget mere når man får ladet op regelmæssigt. Giv dig selv mulighed for bare at tænke og gøre ingenting – uden at have dårlig samvittighed.
Du vil blive overrasket over hvor mange nye og interessante opdagelser der kommer til dig. 

 
Hvis det er en kamp – så lad det ligge
Hvis en af dine opgaver, eller et af dine projekter er en evig kamp og du bare ikke kan finde en løsning på det, så drop det for en tid. Giv dig selv en mental pause for at give din hjerne lov til at hvile lidt og genere nye ideer.
Er du nogensinde vågnet op midt om natten og sagt ”Aha!! – Det er sådan det skal kringles”
Det sker af to årsager: For det første fordi du er afslappet, og for det andet fordi du ikke bevidst prøver at styre din hjerne. Man kan sige at man lader sin bevidsthed stå i vejen for at vor underbevidsthed kan finde en løsning. Husk på at vor underbevidsthed kan arbejde med tusindvis af forskellige opgaver samtidigt. Vor bevidsthed kan arbejde med 5-7 ting ad gangen. 
Skab ro og stilhed fra den larm der normalt er i dit hoved, og prøv at se hvor genial du egentlig kan være. 

 
Vær god ved dig selv
Det er sjovt at se hvordan mange mennesker er meget bedre ved deres bil end ved deres egen krop. Vær god ved din krop og dit sind. Spis noget der giver dig energi og lethed. Rør dig så du reducerer stress og klarer din hjerne. Vi hører det hele tiden, men det er også en af de allerbedste måder at få det bedre på. 

 
Hav det sjovt
Hvorfor er det så svært at have det sjovt? Afsæt tid hver uge til at gøre noget du synes er sjovt. Gør noget komplet skørt en gang imellem, og hav det sjovt med dig selv. Grin og glem at det alvorlige for en stund. 
 

Om Coach Academy

Coach Academy har leveret online coach uddannelser siden 2003 og har uddannet over 3500 coaches.

Kontakt oplysninger

 

  info (@) coachacademy.dk
 207 Regent Street - London W1B 3HH

 

Coach Academy

Fra bloggen

Coach Uddannelser

  • MCbanner 260 65
  • MBCbanner-260-65
  • STCbanner 260 65

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse og brugervenlighed af vores webside. Alle disse cookies respekterer dit privatliv. Se vores privatlivspolitik under Support. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our Privacy Policy.

Jeg accepterer cookies fra denne webside.