Stil dig selv bedre spørgsmål

I denne udgave af nyhedsbrevet får du et lille tip til et spørgsmål, som du kan stille dig selv. Eller rettere – en lille twist på et spørgsmål, som kan gøre en kæmpe forskel for dig.question-mark

Du kender sikkert dette med, at du står med en ide til et nyt projekt. Du er helt oppe at køre over din ide, og tænker over alle de muligheder der er i det. Men ret hurtigt, så begynder din indre skepsis at komme ind over og spørge ”Kan jeg gøre dette?”

Sådan har de fleste af os det - men det er et helt forkert spørgsmål at stille dig selv.

Så snart vi stiller os selv det spørgsmål OM noget er muligt, så begynder det at vælte frem med hundredvis af grunde til at det ikke kan lade sig gøre.

Dybest set, så er de fleste bange for at prøve nye ting, tage risici, være sårbare, og virkelig gøre noget – bange for at handle.

Derfor så er det allermest sikkert (tror vi) at holde hovedet nede og holde sig til det kendte – det alle de andre gør. Så sker der i alle tilfælde ikke noget ubehageligt. De fleste mennesker vil gøre rigtig meget for ikke at skille sig ud fra mængden.

Det er derfor at din bevidsthed/underbevidsthed kommer med alle mulige grunde til at du skal lade være med at gøre det – simpelthen for at holde dig på den helt sikre side og beskytte dig. Og denne funktion er i mange tilfælde rigtig god og nyttig, og det er en af grundene til, at vi har klaret os så godt som race op gennem evolutionen.

Men når det handler om nytænkning og ændringer, så er det ikke så smart.


Så snart alle disse argumenter begynder at stable sig op, er der en minimal chance for at du tager springet. Du taler simpelthen dig selv ud af det igen. Hvor mange gange oplever vi ikke at høre om nogen, der har en fantastisk ide som de siger at den bør de realisere en gang. Men det sker ikke – simpelthen fordi de konstant taler sig selv ud af det igen.

 

Hvad skal du gøre i stedet?

Det at spørge dig selv om du kan gøre det, er den forkerte måde at håndtere det på. For som regel, så vil din hjerne skrige ”NEJ!”

I stedet kan du twiste spøgsmålet en anelse og sige:

Det vil jeg gøre – hvordan kan jeg få det til at ske?”

Et helt andet spørgsmål og en helt anden effekt.

Det går fra begyndelsen ud på, at du får held med dit projekt. Det er den første fordel. Den anden fordel er at du sætter din bevidsthed i ”løsnings indstilling” og ikke i ”problemfinder indstilling”. 

Din bevidsthed vil altid prøve at “fill in the blanks” – altså at udfylde de felter du ikke har klarhed over lige nu. Og for at beskytte os – ja så bliver der sat nogle negative ting ind – bare for at være sikker. Altså at forberede sig på det værste.

Så ved at stille det forkerte spørgsmål ”Kan jeg gøre det?” vil din bevidsthed høre tvivlen – og begynde at give dig en masse” beviser” på denne tvivl.

Stil et bedre – og meget mere positivt rettet spørgsmål – så får du nogle positive svar du kan bruge til at komme fremad.

Hvis du i dit spørgsmål på forhånd går ud fra at du kan – så er der jo plads til at begynde at se efter, hvordan det kan lade sig gøre. OM det kan lade sig gøre er jo ligesom bestemt ud fra dit spørgsmål - den tvivl ER fjernet.

Så næste gang du, eller en du taler med, står overfor at skulle lave en ændring eller følge en drøm, så lad være med at spørge om du/hun/han kan. Spørg hvad du skal gøre for at få det til at ske.

Du har altid mindst to muligheder, når det handler om de ting du gerne vil.

Du kan spørge om det er muligt eller ej – og skæmme din hjerne væk fra det. Eller du kan sige  - ”Jeg gør det – uden at se tilbage” og så lade din bevidsthed og underbevidsthed vise dig vejen.


Det er super enkelt – spørg på den rigtige måde – så får du også de rigtige svar.


Om Coach Academy

Coach Academy har leveret online coach uddannelser siden 2003 og har uddannet over 3500 coaches.

Kontakt oplysninger

 

  info (@) coachacademy.dk
 207 Regent Street - London W1B 3HH

 

Coach Academy

Fra bloggen

Coach Uddannelser

  • MCbanner 260 65
  • MBCbanner-260-65
  • STCbanner 260 65

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse og brugervenlighed af vores webside. Alle disse cookies respekterer dit privatliv. Se vores privatlivspolitik under Support. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our Privacy Policy.

Jeg accepterer cookies fra denne webside.