Vi vil alle sammen lægges mærke til - og det skal helst være for noget positivt. Men hvordan kan du blive synlig for dine omgivelser - for eksempel på dit arbejde - uden at det kommer til at virke negativt?
Her er der nogle små enkle tips:
Få dem omkring dig til at tage sig godt ud
Tager de sig ikke godt ud, så gør du det heller ikke. Vær sikker på at du giver dit bidrag til at give et godt indtryk af gruppen, og organisationen. Som en lille metafor så skal du huske på at tidevandet løfter alle bådene.
Vær entusiastisk og begejstret for Jeres projekter
Ved at være positiv, og optimistisk udstråler du en form for selvsikkerhed der bliver bemærket.
Benyt lejligheden til at gøre opmærksom på dig selv
Dette er ikke praleri hvis du gør det ordentligt. Påpeg specifikke og målbare resultater af dit arbejde uden at gøre det på bekostning af andre. Du skal måske glemme janteloven lidt.
Bidrag til andres succes.
Tilbyd din hjælp og dine gode råd til andre. Del ud af den viden du sidder inde med og styrk også andre på den måde. Så styrker de også dig. En organisation er afhængig af at alle bidrager, og ingen har noget ud af at du sidder og holder på din viden.
Sig ja til højprofilerede opgaver.
Tag udfordringen op når muligheden byder sig – og sørg for at levere resultater når andre ser på.
Deltag i projekter med mange forskellige mennesker
Jo flere mennesker der kender til dine talenter og dine færdigheder, jo bedre står du.
Vær ærlig
Falsk beskedenhed kan meget vel blive taget for pålydende. Hvis du ikke taler pænt om dig selv, så kan du heller ikke forvente at andre gør det.
Find rollemodeller
De fleste mennesker med succes har rollemodeller. Find dig en erfaren mentor der kan hjælpe og rådgive dig på din vej.