Læreren i børnehaveklassen delte et tegneark ud til sine elever, og gav dem en (synes hun selv) enkel instruktion om hvad de skulle gøre. "Mal den lille and gul og paraplyen grøn" sagde hun til klassen.
Men da Maria var færdig, spurgte læreren "Forstod du ikke opgaven, Maria? Du har farvet anden rød, og paraplyen blå. Hvor tit har du set en rød and?"
Maria svarede "Lige så tit som jeg har set en and med en paraply"
Var lille Maria en lille rebel? Har hun ikke lært at kende forskel på farverne? Skulle hendes forældre indkaldes til en samtale?
Det kan godt være at Maria ikke er en mønster elev, men hun er nytænkende. Ret klog af en 5 årig at være, og jeg håber at læreren havde humor. Jeg kan kun håbe på at hun kunne se, at der kunne være et lille glimt af en ny Picasso eller en ny Bill Gates.
Jeg slår ikke til lyd for at man skal være ulydig eller respektløs, men jeg vil gerne prøve at åbne dit sind for at der ALTID er andre løsninger, end dem du lige umiddelbart kan se og dem vi "plejer at gøre".
Det er ofte nødvendigt at vi følger reglerne - f.eks. i trafikken.
Men det med altid at følge reglerne vil ikke give dig en kreativ løsning på dine problemer eller opgaver. Når du skal løse et problem, der måske har været der i nogen tid, så kræver det at du ser på tingene på en ny og anderledes måde. Og fra nye vinkler. Måske kræver det at du hæver dig op over det hele med et helikopter overblik.
Men problemet er bare, at de mere frit tænkende ofte bliver set som småskøre - lige indtil de har succes. Det er jo set utallige gange op gennem historien.
Alligevel er det denne nytænkning vi alle er så hulens afhængige af. Så den modvilje imod nytænkning er jo egentlig lidt underlig.
Du kan træne din hjerne til at se på alle mulighederne, ikke kun dem der ER afprøvede. Men for at gøre det kan du ikke tænke som du altid gør.
Som Einstein sagde:"Et problem kan ikke løses på samme niveau, som det er opstået".
Prøv disse enkle strategier:
Se på hele billedet
Sæt dig selv i en anden tid
Udfyld mellemrummet
Brug nogle minutter på en brainstorm, og sørg for at nedskrive dine ideer og tanker.
Vi begyndte denne historie med ænder, og vi slutter også med dem.
Thomas J. Watson som grundlagde IBM i sin tid, fortalte ofte en historie om en mand der elskede at køre ned til en stor sø og kigge på de ænder, der var på træk sydpå om efteråret.
Hvert år fodrede han dem, mens de var der. Det endte derfor med, at nogle af ænderne blev så vant til at blive fordret, at de ikke længere trak sydpå om vinteren - men blev. Med tiden blev ænderne så fede og dovne, fordi alt de behøvede blev leveret til dem.
Moralen her er, at du kan gøre vilde ænder tamme - men du kan ikke gøre tamme ænder vilde igen.
Watsons formål med denne historie var, at han gerne ville opmuntre de "vilde ænder" i IBM, til at være nytænkende og rebelske. På den måde ville han undgå at den kæmpestore organisation blev for ensrettet og bureaukratisk.
